Renhed

Der er ingen tvivl om at Reinheitsgebot er et godt princip. Den renhed som Reinheitsgebot refererer til, har dog ikke noget med om hygiejne at gøre. Der er tale om en lov fra det tyske Bayern fra 1516, der som det vigtigste foreskriver, at øl kun må produceres af vand, malt og humle.
I dag er der mange bryggerier, både de helt store, men også flere danske mikrobryggerier, der brygger efter det tyske Reinheitsgebot. Som du vil se på dvd’en er der i flere af de opskrifter, som Anders og Toke brygger efter, brugt krydderier, som lakrids og citronskal. Det betyder ikke at det øl der kommer ud i den anden ende ikke er ”rent” hverken i hygiejne forstand, eller i en øl forstand. Der er blot visse bryggere og ølentusiaster, der sværger til øl brygget efter Reinheitsgebot.
Vi kan kun anbefale at prøve begge dele. Det kan være sjovt at forsøge at brygge en chokolade-stout kun med malt og humle til at give smagen, men det kan være lige så interessant at prøve sig frem med at tilsætte sin yndlings chokolade i processen. At brygge øl skal være sjovt!

Fødevarepriser

Det er da også værd at bemærke at en af hovedårsagerne til, at man indførte Reinheitsgebot tilbage i 1516, var at holde prisen på brød nede, så befolkningen ikke skulle sulte. Ved at tvinge ølbryggerne til kun at bruge malt som var lig med byg, fik bagerne ikke konkurrence når der skulle købes hvede og rug, og på den måde blev prisen reguleret.
I Reinhetsgebot loven var der også indføjet regler for hvor meget en øl måtte koste: 1-2 Pfenning

Konservering

Det var også vigtigt i forbindelse med Reinheitsgebot at få mere eller mindre fantasifulde forsøg på konservering, som sod og fluesvamp, ud af øllet. Fra nu af måtte man kun konservere med humle. Humlen var altså ikke kun i øllet for smagens skyld, men i høj grad også for holdbarhedens skyld. Øl som f.eks. Indian Pale Ale, med et meget højt humleindhold var ofte brygget sådan, for at give øllet bedre holdbarhed.
I dag bliver alt øl produceret til konsummarkedet pasteuriseret, men Reinheitsgebot blev vedtaget i 1516, altså et godt stykke tid før Louis Pasteur opfandt pasteurisering i starten af 1800 tallet.

Gær

Som den opmærksomme læser har opdaget, har Reinheitsgebot ikke inkluderet gær i ingredienslisten. Dette skyldes at gæren rolle ikke var kendt og der var slet ikke gær at købe til ølbrygning. Igen var det Louis Pasteur der som den første afdækkede gæringsprocessen, og isolerede gærkulturer. Øl der blev brygget før der var ølgær i handlen, blev gæret ved naturlig gæring. Dvs. øllet blev sat på kar, og den naturlige forekomst af gærceller satte gæring i gang.

Hvedeøl

I dag hører man ofte om hvedemalt, hvilket i princippet er en forket betegnelse i forhold til de oprindelige betydninger, men er fuldt ud accepteret i dag. I Reinhetgebot var det ikke muligt at bruge andet en malt, hvilket betød malt fra byg. Til trods for de findes der flere bryggerier de hævder at deres hvedeøl er brygget efter Reinheitsgebot, hvilket jo så må siges er en tilsnigelse…
Det er klart at Reinheitsgebot i dag står for ”den rene vare” eller uden konserveringsmidler smagsstoffer, og ikke som det oprindeligt har været ment. Som så meget andet har også Reinheitsgebot ændret betydning gennem de sidste 500 år.

Bryg din egen øl

Bryg din egen øl, og vid at det kan lade sig gøre uden avancerede tilsætningsstoffer. Vand, malt og humle, er nok. Men prøv nu alligevel at eksperimenter med andre smagsstoffer som lakrids og chokolade i stouten eller lidt citronskal i din ale? Eller hvad med lidt hvedemalt i din hvedeøl…